Trine

Jeg ligger i min seng, jeg har trukket dynen godt op over hoved, og venter på at de ringer fra hospitalet og siger at både Christina, og Nicolaj er døde. Jeg venter på at politiet kommer og tager mig med til politistationen. Og jeg ligger og venter på selv at dø. Selvom jeg kun har ligget har i to timer, følges det som om at jeg har ligget har helle mit liv. Jeg har været for hård og jeg bare gjorde hvad Cecilie sagde jeg skulle gøre, selv om det nok har kostet to mennesker livet. Jeg har været et forfærdeligt menneske.

Det ringer på døren, jeg ligger og tænker lidt inden jeg tagger dynen af og går ud for at åbne døren. Jeg prøver at finde en undskyldning, så jeg kan slippe for at få 15 år i et fucking fængsel. Jeg åbner døren, men til min overraskelse er det Pernille der står der. Hun er helt væk, og prøver på at få formuleret en sætning. ”Er hun død”? Er det eneste får spurgt om. Hun ryster på hoved, ”Nej, lige nu sidder hun i vester fængsel, får at afsone mord på Cecilie”. Svare hun langsomt, ”Men……..
Nicolaj døde for Fucking 30 minutter siden”!